Regler for brug og opbevaring af kajakker

Når du ror i klubkajakkerne, skal du være opmærksom på, at du ikke må være i kajakken på land. Dvs. at fodspark skal indstilles, når kajakken er i vandet. Ind- og udstigning skal også foregå i vandet, og kajakken skal bæres helt ud i og op af vandet.

 Vi råder også over 5 pagajer, 5 veste, 5 spraydeck, 2 pumper og 2 pagajflydere, og man må selvfølgelig bruge dette.

Alt udstyr og kajakker skal efter endt brug skylles af i ferskvand og aftørres.

Husk også at tage lugerne af kajakken og tørre der også.

Dette gælder alt udstyr, der opbevares i huset, også egne kajakker.

 Klubkajakkerne skal ALTID reserveres, både til roaftenerne om mandagen og når du ellers vil ud. Dette gøres ved at booke på hjemmesiden eller efter aftale med Berit. Det er kun medlemmer, der kan booke, og der kan max. bookes en uge frem.

Klubkajakkerne må ikke tages med andre steder hen uden forudgående aftale med bestyrelsen.

 Man skal have gennemført Roer 1, EPP 2 eller være frigivet af klubinstruktør. Vi opfordrer til, at man ror med en makker. Makkeren skal selvfølgelig også opfylde ovennævnte betingelser. Det vil sige, at du IKKE kan tage en med, der ikke har gennemført ovennævnte forløb.

Skriv på tavlen i bådehuset, hvornår du er taget af sted, og hvor længe du forventer at være væk. Giv også nogen besked om, hvor du ror hen samt hvornår du forventer at være tilbage. Det giver også tryghed for dem på land. Husk at slette dig på tavlen, når du kommer hjem.

 Al opbevaring af materiel sker på eget ansvar.

 

Bådehuset skal ALTID være låst, når det forlades.

 

Årøsund Bådelaug | Færgevej106, Årøsund | 6100 Haderslev | baadelaug@aarosund.dk